Hydraulisk styresystem til containerchassiser
Hos EBC har vi udviklet flere forskellige hydrauliksystemer til containerchassiser, som nemt kan tilpasses det enkelte chassis. Vores systemer tager udgangspunkt i styringen af celleslusen, men kan også kontrollere de resterende hydrauliske funktioner på chassiset. Det kan være tipfunktion, støtteben osv. Systemet er som udgangspunkt styret med pneumatiske håndtag, men kan også leveres med en fjernbetjent løsning. Vi udvikler systemer løbende i samarbejde med kunderne, så vi altid sikrer at systemet er tilpasset bedst muligt. Vi har stor erfaring med de hydrauliske systemer og stort kendskab til komponenterne. Derfor er systemerne altid dimensioneret korrekt og udviklet så de er så enkle som muligt. Vi bruger udelukkende hydrauliske komponenter af meget høj kvalitet. Det sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse af systemet.
Kontakt os gerne for mere information eller med forespørgsler omkring et specifikt system.